PRIVATLIVSPOLITIK FOR LMS SOCIALE MEDIER 

Denne privatlivspolitik gælder for Le Management ApS og Le Management Kids’ (herefter ”LM”, ”vi”, ”os”) behandling af personoplysninger indsamlet via LMs profiler eller sider på sociale medier. 

1. DATAANSVARLIGE 

LM og udbyderne af de sociale medier er fælles dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger indsamlet i forbindelse med dit besøg på LMs profil eller side på det enkelte sociale medie. 

Le Management ApS (Le Management Kids ApS) 
CVR nr.: 33060009 
Åboulevarden 52, 3. sal 
8000 Aarhus C 
Danmark 

LM overholder Datatilsynets retningslinjer om fælles dataansvar og forsøger, ved brug af tilgængelige værktøjer og midler, bedst muligt at sikre, at du modtager information om behandlingen af dine personoplysninger, når du besøger LMs profiler eller sider på sociale medier. 

LM har profiler eller sider på følgende sociale medier: 

  • Facebook (Meta Platforms Ireland Limited) 
  • LinkedIn (LinkedIn Ireland Unlimited Company) 
  • Instagram (Meta Platforms Ireland Limited) 
  • TikTok (TikTok Technology Limited og TikTok Information Technologies UK Limited) 

2. INDSAMLING AF PERSONOPLYSNINGER 

Når du besøger eller interagerer med vores profiler på sociale medier, kan LM og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig: 

  • Oplysninger, der er tilgængelige på din profil, herunder dit navn, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser og din by. 
  • Om du ”synes godt om” eller har anvendt andre reaktioner på vores profil. 
  • Kommentarer du efterlader på vores opslag. 
  • At du har besøgt vores profil. 

3. FORMÅLENE MED BEHANDLINGEN AF PERSONOPLYSNINGERNE 

LM behandler dine personoplysninger til følgende formål: 

  • Forbedring af vores produkter og services, herunder vores profiler og sider på sociale medier. 
  • Statistik og analyse. 
  • For at kunne kommunikere med dig, hvis du kommenterer på et opslag, laver en anmeldelse eller sender os en besked. 
  • Markedsføring generelt. 

Udbyderne af de sociale medier behandler blandt andet dine personoplysninger til følgende formål: 

  • Forbedring af deres annoncesystem. 
  • For at give LM statistikker, som udbyderne af de sociale medier blandt andet udarbejder på grundlag af dit besøg på vores profiler og sider. 
  • Annoncering og tilpasning af aktiviteterne på siden. 

4. BEHANDLINGSGRUNDLAG 

LM behandler dine personoplysninger som følge af LMs legitime interesse i at kunne kommunikere med og markedsføre os overfor dig på vores profiler på sociale medier, samt vores legitime interesse i at forbedre vores produkter og services, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. 

Udbyderne af de sociale medier baserer behandlingen af dine personoplysninger på deres legitime interesser, herunder deres interesse i at forbedre deres annoncesystem og levere statistikker til LM, som udbyderen af det sociale medie eksempelvis udarbejder på baggrund af dit besøg på LM profil eller side på det sociale medie. Derudover har udbyderne af de sociale medier en legitim interesse i at levere en innovativ, individuelt tilpasset, sikker og rentabel tjeneste, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.  

Udbyderne af de sociale medier behandler yderligere visse af dine personoplysninger i overensstemmelse med dit samtykke, som du kan trække tilbage på et hvilket som helst tidspunkt via dine privatlivsindstillinger på det sociale medie, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. 

5. OPBEVARING AF DINE PERSONOPLYSNINGER 

Dine personoplysninger vil blive opbevaret af LM i op til to år. Oplysningerne kan dog opbevares længere i anonymiseret form. 

Se venligst privatlivspolitikken for de enkelte udbydere af sociale medier for information om, hvor længe de opbevarer dine personoplysninger. 

6. OVERFØRSEL AF PERSONOPLYSNINGER 

For at opfylde ovenstående formål kan vi give tredjeparter adgang til dine personoplysninger, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med LM leverer relevante ydelser. Det kan eksempelvis være leverandører af IT-løsninger. Sådanne serviceleverandører vil kun behandle personoplysninger i overensstemmelse med vores instruktioner i henhold til indgåede databehandleraftaler. Sådanne modtagere kan være etableret uden for EU/EØS. I sådanne tilfælde vil dine personoplysninger blive overført til modtageren på baggrund af en tilstrækkelighedsafgørelse, certificeringsmekanisme eller EU- Kommissionens standardkontraktbestemmelser, som du har ret til indsigt i. 

LM kan derudover videregive dine personoplysninger til udbyderen af det sociale medie, du besøger vores profil på. 

Dine personoplysninger videregives, udover hvad der er beskrevet ovenfor, som udgangspunkt ikke til tredjeparter uden din tilladelse, medmindre det kræves i henhold til lovgivningen, eller vi har en berettiget legitim interesse heri. 

Du kan finde mere information om, hvem udbyderne af de sociale medier deler dine personoplysninger med i de enkelte udbyderes privatlivspolitik. 

Udbyderne af de sociale medier kan overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere i de enkelte udbyderes privatlivspolitikker. 

7. DINE RETTIGHEDER 

I henhold til databeskyttelsesforordningen og den relevante databeskyttelseslovgivning har du som registreret en række rettigheder.  
 

  • Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som LM og de sociale medier behandler om dig. 
  • Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget og ufuldstændige personoplysninger fuldstændiggjort. 
  • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden det tidspunkt hvor vi almindeligvis vil slette dine oplysninger. 
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 
  • Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden. 
  • Ret til at gøre indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, og altid hvis behandlingen er med henblik på direkte markedsføring. 

Hvis behandlingen er baseret på dit samtykke, kan du ubetinget og til enhver tid trække ethvert samtykke tilbage. Det kan ske ved at sende en e-mail til os. Tilbagekaldelse af dit samtykke vil ikke have nogen negativ indvirkning. Det kan dog betyde, at vi ikke fremover kan opfylde specifikke anmodninger fra dig. Tilbagekaldelse af dit samtykke vil ikke påvirke lovligheden af ​​behandlingen på grundlag af samtykke, inden det trækkes tilbage. Endvidere vil det ikke påvirke nogen behandling, der udføres på anden lovlig basis. 

Du har mulighed for at ændre dine private indstillinger på de sociale medier ved at klikke på ovenstående links for derigennem at påvirke, hvordan dine personoplysninger bliver indsamlet og behandlet, når du besøger LMs profiler og sider på sociale medier. 

De sociale mediers generelle set-up og de aftaler, som LM har indgået med udbyderne heraf, tilsiger, at du skal kontakte udbyderen af det pågældende sociale medie, hvis du ønsker at udøve dine rettigheder. Det skyldes, at det kun er dem, der rent funktionelt er i stand til at foretage de nødvendige tiltag for at imødekomme de fleste af dine anmodninger. 

Hvis du imidlertid mener, at LM kan imødekomme din anmodning, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Du kan læse om LMs generelle privatlivspolitik på vores hjemmeside for mere information om, hvordan vi behandler personoplysninger. Se LMs generelle privatlivspolitik her. 

Du har ret til at indgive en klage til den kompetente tilsynsmyndighed, som i dette tilfælde vil være ”Datatilsynet” (Datatilsynet). 

Yderligere information kan findes her: www.datatilsynet.dk 

8. REVISION AF VORES PRIVATLIVSPOLITIK  

Vi gennemgår vores privatlivspolitik regelmæssigt, og erklæringen kan derfor være genstand for ændringer fra tid til anden. Datoen for den seneste revision heraf kan findes nederst på denne side. Enhver ny, ændret privatlivspolitik vil gælde pr. revisionsdatoen. Derfor opfordrer vi dig til med jævne mellemrum at gennemgå denne politik for at blive informeret om, hvordan vi beskytter dine oplysninger. 

  

Revisionsdato: 07.05.2025